Søg i bloggen

torsdag den 25. juli 2013

Vi bor så langt ude på landet, at vores børn er meget afhængige af at blive transporteret rundt.

Vores yngste søn kan snart få knallertkørekort; men han mener ikke, at det gavner hans image at køre på knallert.

Heller ikke da jeg sagde, at jeg gerne ville lave en personlig udgave til ham...

Billede: La vespa en crochet

mandag den 15. juli 2013

Udstilling i Pavillonen i Bogø skov




Igen i år deltager Naturligheder med en stand i den smukke og hyggelige skovpavillon i Bogø skov den 3. og 4. august fra kl. 10 - 17 begge dage.

Det er et tilbagevendende arrangement lavet af Storstrømmens Husflid, hvor der er arbejdende stande med husflidarbejder, udstilling og salg fra de forskellige stande.

Jeg deltager så også med strik, garn og cremer.

Det er virkelig en udflugt værd og flittige damer serverer smørrebrød, kaffe, kage og drikkevarer, der kan købes til yderst rimelige priser.


mandag den 8. juli 2013

Strikkecafé

Så er vi tilbage efter en virkelig dejlig ferie i Italien med sol og dejlig varme.

Jeg fik kun hæklet 28 firkanter til mit tæppe, for jeg havde kun fået taget et nøgle hvid med :-(.

Så nu bliver tæppet den størrelse, som de firkanter kan give.

Nu må jeg så i gang med monteringen. Jeg skal ikke begynde at regne ud, hvor mange ender der skal hæftes med fem forskellige farver og ca 60 firkanter - uhh...


Da jeg nu ikke havde fået taget nok hvid farve med, så begyndte jeg på en pigebluse fra Marianne Isagers bog "Snedronningen og andre strikkede eventyr".

Den strikkes oppefra og ned og er en "lige-til-sag". Jeg har valgt at strikke den i Geilsk Bomuld/uld og som det ser ud, så vil jeg komme til at bruge 2 nøgler.



Husk der er strikkecafé i aften kl. 19.00.

Jeg håber vi ses.