Der er gået fuldstændig kludder i maskinrummet på min hjemmeside. Jeg håber, at få det ordnet, så den er oppe at køre igen i næste uge.
Jeg er ved at lægge sidste hånd på vinter-strikke-programmet, så der er snart datoer for vinterens strikkecafeer og -kurser.
Jeg kan fortælle så meget, at jeg har fået de dygtige damer Katrine Wohlleby og Ellen Holm til at komme i løbet af efteråret og lære fra sig + en anden spændende person, som jeg snart har på plads. Så der sker snart noget.
God weekend til alle.
Søg i bloggen
fredag den 9. august 2013
torsdag den 8. august 2013
sjal i et-trådet Kauni garn
Så er der hæklet et "fiskeskæl-sjal" i et-trådet effektgarn fra Kauni. Nu har jeg valgt et i regnbuefarver som vil være flot til vinter over en sort frakke; men et i støvede farver ville også bare kunne gå :-)
Nu er der messe i Vejle i weekenden, hvor jeg skal af sted og se om der er nye garner der frister - og mon ikke der kommer noget nyt med hjem...
mandag den 5. august 2013
Ny bog fra Arne og Carlos

Så har Arne og Carlos atter en gang barslet med en lækker bog. Den udkommer i løbet af efteråret og denne gang er inspirationen de traditionelle Setesdal-mønstre, både til strik og broderi. Der er mønstre på trøjer i friske farver, huer, vanter, strømper m.m. Så snart den udkommer kan den købes i min butik.
Ja, jeg glæder mig atter en gang...
Husk, der er strikkecafé i aften. Håber vi ses :-)
torsdag den 25. juli 2013
mandag den 15. juli 2013
Udstilling i Pavillonen i Bogø skov

Igen i år deltager Naturligheder med en stand i den smukke og hyggelige skovpavillon i Bogø skov den 3. og 4. august fra kl. 10 - 17 begge dage.
Det er et tilbagevendende arrangement lavet af Storstrømmens Husflid, hvor der er arbejdende stande med husflidarbejder, udstilling og salg fra de forskellige stande.
Jeg deltager så også med strik, garn og cremer.
Det er virkelig en udflugt værd og flittige damer serverer smørrebrød, kaffe, kage og drikkevarer, der kan købes til yderst rimelige priser.
mandag den 8. juli 2013
Strikkecafé
Så er vi tilbage efter en virkelig dejlig ferie i Italien med sol og dejlig varme.
Jeg fik kun hæklet 28 firkanter til mit tæppe, for jeg havde kun fået taget et nøgle hvid med :-(.
Så nu bliver tæppet den størrelse, som de firkanter kan give.
Nu må jeg så i gang med monteringen. Jeg skal ikke begynde at regne ud, hvor mange ender der skal hæftes med fem forskellige farver og ca 60 firkanter - uhh...

Da jeg nu ikke havde fået taget nok hvid farve med, så begyndte jeg på en pigebluse fra Marianne Isagers bog "Snedronningen og andre strikkede eventyr".
Den strikkes oppefra og ned og er en "lige-til-sag". Jeg har valgt at strikke den i Geilsk Bomuld/uld og som det ser ud, så vil jeg komme til at bruge 2 nøgler.
Husk der er strikkecafé i aften kl. 19.00.
Jeg håber vi ses.
torsdag den 20. juni 2013
Ferienørklerier
Vi holder jo lukket i butikken fra på lørdag og 14 dage frem. Men det betyder ikke, at jeg holder fri fra håndarbejdet.
Jeg har fundet mit "camping-hækletøj" frem, som jeg startede på sidste år i Italien og ikke fik færdiggjort.
Jeg har fundet mit "camping-hækletøj" frem, som jeg startede på sidste år i Italien og ikke fik færdiggjort.
I sådan en sommervarme på en sommerferie i Italien, skal jeg kun sidde med små ting, så jeg begyndte at hækle lidt anderledes oldemorfirkanter, som skal ende ud i et stort tæppe. Hver firkant måler 14 x 14 cm og sidste år fik jeg hæklet 52 stk.
I år skal jeg være færdig, og det er ikke urealistisk for sidste år lavede jeg andre ting også - blandt andet en vest- men i år skal tæppet være færdigt.
Et sted bag i skabene fandt jeg også et andet projekt, som jeg købte for år tilbage på en Middelfart messe og som jeg aldrig har fået startet på.
Bare farven bliver jeg så glad af.
Jeg prøver at liste det med i bilen.
Hvis nu...
søndag den 16. juni 2013
Ellen Holm hos Naturligheder... og gedeklip :-)
Jeg har besluttet mig for at forhandle Ellen Holms smukke designs.

Ellen Holm designer strikkede modeller, hvor der er oplyst løbelængde og strikkefasthed. Det vil sige, at du ud fra dette, frit selv kan vælge, hvilket garn der passer og som du vil strikke i.
Ellen Holm er freelance strikkedesigner og du har temmelig sikkert set hendes skønne designs i diverse blade.
I løbet af ugen der kommer, vil hendes modeller være at finde i min butik.
Du kan se mere her: www.ellenholm.blogspot.dk

Så var det endelig blevet tid til sommerklipning af gederne. Det har været et stykke tid, men i går blev det så vores tur til at få besøg af klipperen.
og nyder livet...

Fåreklipperen, Per Ploug, der i vores tilfælde jo er gedeklipper, er bare utrolig dygtig og i løbet af ingen tid...
er damerne klippet...
og nyder livet...
mandag den 10. juni 2013
Hønseglæde og -tragedie
Ræven har været på besøg igen og taget 18 (ja, læs 18) af vores smukke høns.
Så nu har vi 3 høns, der stadig render rundt i forvildet choktilstand, og hverken aner ud eller ind, og 2 høns der ligger og ruger OG har fået kyllinger.
Det gør stadig ondt langt ind i sjælen over den oplevelse; men hvis man skal finde noget positivt, så tog ræven da ikke vores gæslinger. Nu har vi dem og kyllingerne at glæde os over.
Suk, nu er det foreløbig slut med alle de lækre "hjemmelavede" æg.
Når man er vant til egne æg er det ikke til at spise købeæg med farveløs blomme. :-)
Så nu har vi 3 høns, der stadig render rundt i forvildet choktilstand, og hverken aner ud eller ind, og 2 høns der ligger og ruger OG har fået kyllinger.
Suk, nu er det foreløbig slut med alle de lækre "hjemmelavede" æg.
Når man er vant til egne æg er det ikke til at spise købeæg med farveløs blomme. :-)
Vi skal have høns igen; men det må vente til vi kommer hjem fra sommerferie.
Se en smuk lille kylling.
De ligger på henholdsvis 9 og 11 æg hver, og der er foreløbig ruget 5 ud.
Så der er noget at glæde sig over og glæde sig til...
mandag den 3. juni 2013
Sommerferie hos Naturligheder...
Vi trænger til sommerferie, så vi holder sommerferielukket fra lørdag den 22. juni til og med lørdag den 6. juli.
Det indebærer så, at strikkecaféen, der normalt er første mandag i måneden, vil blive rykket til mandag den 8. juli.
Vores store drenge og deres kærester bliver hjemme og passer hus og dyr. Så hvis der er noget presserende, du mangler, så kan du godt ringe, så åbner de butikken, hvis de er hjemme.
Jeg er blevet færdig med pigetunikaen. Den har fine hæklede borter og var sjov og nem at lave, så nu har jeg fået bestilling på en i lyserød.
Husk der er strikkecafé i aften...

Abonner på:
Opslag (Atom)